To danske landmølleparker kan umuligt dække forbruget i Apples nye datacentre Apple har bebudet, at selskabet vil producere sin egen grønne strøm til sine to datacentre i Viborg og ved Aabenraa. Men de to landmølleparker, som selskabet planlægger, kan ifølge prognoserne ikke dække forbruget, hvis de skal stå i Danmark. .
Nu er det store spørgsmål til Apple: Hvor skal energien komme fra? Endnu har hverken Apple, Facebook eller Google fortalt, hvor de vil købe den grønne strøm, som skal forsyne deres datacentre. Et kig til udlandet vil ikke nødvendigvis tilfredsstille kritikere. De frygter, at grønne datacentre vil gøre strømmen mere sort for resten af os..