Så lidt fylder fremtidens 4K-video – bag om videoformaterne
Baggrund: Hvor langsom kan en netforbindelse være, når 4K-video skal leveres? Og hvorfor kræver fremtidens TV ikke 15 Mbit/s? Vi går bag om videoformaterne. – “I fremtiden skal vi mindst bruge en internetforbindelse på 1000 Mbit/s og min gamle 20 Mbit/s forbindelse fra TDC er ubrugelig – selv Netflix siger, at min forbindelse skal være på mindst 15 Mbit/s, og vi har 4 fjernsyn hjemme hos os,” skrev nørden i et debatindlæg. Har du læst det før? Altså den del med at der stilles absurd høje krav til ens internetforbindelse i nærmeste fremtid, hvis man skal kunne streame TV over internettet? Har du også hørt den anden side af sagen? Du ved, den med at kravene til din internetforbindelse måske slet ikke bliver så høje? MereMobil.dk og FlatpanelsDK har slået hovederne sammen for at give vore læsere lidt mere indsigt omkring videoformater.